EUROPOLs flagskibsrapport (SOCTA) om bekæmpelse af alvorlig og organiseret kriminalitet

Publiceret 28-02-2017

I den seneste SOCTA rapport fra 2017 anbefaler Europol bl.a., at der sættes fokus på at bekæmpe e-handel med ulovlige varer og serviceydelser – herunder kopivarer.

I den seneste SOCTA rapport fra 2017 anbefaler Europol bl.a., at der sættes fokus på at bekæmpe e-handel med ulovlige varer og serviceydelser – herunder kopivarer. Europol konkluderer i rapporten, at der foregår en udbredt handel med kopivarer i EU. Europol konkluderer også, at handlen med kopivarer i stigende omfang involverer organiserede kriminelle netværk, og at de handler med en bred vifte af kopi-produkter  -  herunder bl.a. fødevarer, drikkevarer, pesticider og lægemidler.

Europol konkluderer, at kopiprodukterne indebærer alvorlige sundheds- og sikkerhedsmæssige farer for forbrugerne. Europol fremhæver samtidig, at handlen med kopivarer skader de lovlydige virksomheder, som mister salg og indtjening. Det mindsker incitamentet til investering i forskning, udvikling og innovation. Endelig koster handlen med kopivarer også mistede skatteindtægter for myndighederne.

Ifølge rapporten er de kriminelle er i stand til at producere store mængder af kopivarer med minimale investeringer, og de benytter herefter online platforme til let og effektivt at markedsføre kopivarerne internationalt. De kriminelle bruger også sociale medier til markedsføringen og til at styre potentielle købere videre til deres online salgs-platforme. Rapporten beskriver også sammenhængene mellem organiseret kriminalitet og terror.

Du finder rapporten her.

Se flere rapporter om kopivarer

Vis flere