Europa-Kommissionen har åbnet en offentlig høring om evaluering af Observatoriet hos EUIPO. Formålet er at indsamle borgeres og interessenters syn på, om forordning 386/2012 har levet op til sit formål om at facilitere og understøtte aktiviteterne hos nationale myndigheder, den private sektor og EU-institutioner i kampen mod IPR-krænkelser og særligt ift. piratkopiering og varemærkeforfalskning.
Høringen løber til 2. oktober 2018. Høringen findes på Europa-Kommissionens hjemmeside om IPR-håndhævelse, som nu indeholder en underside om Observatoriet og den igangværende høring (her). Høringen kan også findes på Kommissionens hjemmeside om høringer (her).