Ny indsats skal flytte brugere fra ulovlige til lovlige hjemmesider

Publiceret 08-10-2018

Indflydelsen fra ulovlige hjemmesider bliver mere og mere markant og påvirker det lovlige marked for kulturprodukter.

En ny kampagneindsats fra Kulturministeriet, RettighedsAlliancen, Teleindustrien og Dansk Industri vil begrænse det ulovlige forbrug ved at stoppe brugerne på vej til ulovlige hjemmesider og guide dem til at finde indhold lovligt.

Som en del af den nye kampagne vil besøgende på ulovlige hjemmesider blive mødt af et skilt, der guider dem hen til en lovlig udgave af det indhold, de ledte efter. Man kan også møde kampagnen på www.sharewithcare.dk og andre digitale platforme.

Lanceringen af kampagnen markeres den 9. oktober 2018 med en konference i Dansk Industri, som gør status over omfanget af piratkopiering og en række danske og europæiske tiltag for at fremme et lovligt internet.

Pressemeddelelsen kan findes på Kulturministeriets hjemmeside.

Mere info om Share With Care kan findes på RettighedsAlliancens hjemmeside.

Se flere nyheder

Vis flere