Regler og begreber

Regler

Her kan du læse om de forskellige immaterielle rettigheder, samt finde links til de mest relevante love og regler, der har betydning for kopivarer.

Ophavsretten omfatter litterære og kunstneriske værker, f.eks. musik, film, tekster og tegninger. Der er også ophavsret til edb-programmer. Brugskunst kan også være beskyttet af ophavsretten.

Ophavsretten opstår ved selve frembringelsen af værket og kan ikke registreres.
Ophavsretten til et værk gælder i 70 år efter ophavsmandens dødsår.

Du kan læse mere ophavsret i vores FAQ.

Du kan også læse mere om ophavsret på Kulturministeriets hjemmeside.

Et varemærke har til formål at fungere som kendetegn for en virksomheds produkter eller for virksomheden som sådan. Varemærker kan f.eks. bestå af ord, figurer, slogans, bogstav- og talkombinationer, men det kan også være en særlig udformning af varen, f.eks. en parfumeflakon.

Du kan opnå eneret til et varemærke i Danmark ved at:

  • tage det i brug i Danmark,
  • registrere det i Danmark, eller
  • registrere det i EU.

Fordelen ved at registrere et varemærke frem for blot at tage det i brug er bl.a., at det er lettere at dokumentere rettigheden. En varemærkeregistrering gælder i 10 år og kan fornyes for 10 år ad gangen, så varemærkeretten principielt kan vare for evigt.

Du kan læse mere om varemærker på Patent- og Varemærkestyrelsen hjemmeside.

Designbeskyttelse vedrører selve udseendet af et produkt eller en del af et produkt, f.eks. tøj, møbler eller mønsteret i en køkkenrulle.

Du kan opnå beskyttelse af et design i Danmark ved at:

  • tage det i brug i EU,
  • registrere det i Danmark, eller
  • registrere det i EU.

Både en dansk og en EF-designregistrering gælder i 5 år og kan fornyes fire gange, dvs. beskyttelsen kan gælde i op til 25 år. Den ikke-registrerede designret gælder i 3 år fra offentliggørelsen af designet. Beskyttelsen kan ikke udstrækkes udover de 3 år.

Du kan læse mere om design på Patent- og Varemærkestyrelsen hjemmeside.

Med et patent beskyttes en teknisk effekt, men ikke en idé som sådan. Du kan f.eks. ikke opnå patent på selve idéen med at lave viskerblade, som ikke medfører striber på en bilrude. Du kan derimod opnå patent på den tekniske løsning af problemet, så viskerbladene ikke laver striber på ruden.

Du kan opnå patentbeskyttelse i Danmark ved at:

  • søge om og få udstedt patent i Danmark,
  • søge om og få udstedt patent i Europa (EPO), eller
  • søge om patent internationalt og videreføre ansøgningen i Danmark (PCT).

Beskyttelsen af et patent kan som udgangspunkt vare i op til 20 år fra ansøgningsdatoen.

Du kan læse mere om patenter på Patent- og Varemærkestyrelsen hjemmeside.

Brugsmodelbeskyttelse ligner patentbeskyttelse, men sigter på mindre avancerede opfindelser. Formålet med brugsmodelbeskyttelse er at tilgodese de mindre virksomheders behov for at beskytte mindre opfindelser og tekniske frembringelser, der ikke opfylder kriterierne for patentbeskyttelse. Brugsmodelbeskyttelse er især almindeligt i forbindelse med landbrugsredskaber, møbelkonstruktioner og husholdningsartikler.

Du kan opnå en ret til en brugsmodel i Danmark ved at:

  • ansøge direkte om registrering i Danmark, eller
  • ansøge på basis af en international ansøgning om registrering i Danmark.

En brugsmodelregistrering gælder indtil 3 år fra indleveringsdagen og kan fornys for yderligere to perioder af henholdsvis 3 og 4 år. Det vil sige, at beskyttelse af en brugsmodel kan udstrækkes til i alt 10 år.

Du kan læse mere om brugsmodeller på Patent- og Varemærkestyrelsen hjemmeside.

Geografiske indikatorer (GI) er en betegnelse, der anvendes på produkter, der har en bestemt geografisk oprindelse og besidder kvaliteter, omdømme eller andre kendetegn, der hovedsageligt kan henføres til denne oprindelse. Oprindelsen kan være en lokalitet, en region eller eventuelt et land. Produktion af GI-produkter er underlagt certificeringskrav. GI'er kan have stor kommerciel værdi, og kan udsættes for krænkelse/forfalskning, og de er derfor beskyttet.

Fødevarestyrelsens hjemmeside er der mere vejledning om de 4 EU-forordninger, som regulerer de geografiske betegnelser

Herudover kan geografiske indikatorer under visse betingelser registreres som fællesmærker efter Fællesmærkeloven. Der findes mere vejledning herom på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside.

Ulovlig tilgang til tv-kanaler (Cardsharing)
Fremstilling og salg af uautoriserede programkort (smart cards) og kortdeling (cardsharing), som giver ulovlig adgang til kodede tv-signaler, er strafbart. Forbuddet gælder også privat brug af sådant udstyr.

Et eksempel på cardsharing er, når flere husstande deler et abonnement til et kodet signal, fx et kodet tv-signal.

Smart cards og cardsharing / Ulovlig adgang til tv-kanaler

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed beskytter udbydere af kodede radio- eller tv-signaler mod udstyr, som kan give fri adgang til sådanne betalingsbaserede tjenester. Udbydere af on-demand tjenester er blandt andet omfattet og dermed beskyttet af loven.

I loven står der, at det er ulovligt at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formålet er at give uautoriseret adgang til indholdet af et kodet radio- eller tv-program. Annoncering eller anden form for reklame for sådant udstyr er heller ikke tilladt. Forbuddet gælder altså både aktiviteter, der kan medføre, at dekodningsudstyr bliver gjort ulovligt tilgængelig for brugerne, men også brugerens faktiske uautoriserede brug af sådanne enheder.

Bestemmelsen vil typisk ramme ulovlig tilgang til betalings tv-kanaler gennem brug af uautoriseret dekodningsudstyr som f.eks. uautoriserede programkort (smart cards). Men modtagelse af en krypteringskode via kortdelingstjenester via internettet (cardsharing) er også underlagt forbuddet.

Et eksempel på cardsharing er, når flere husstande deler et abonnement til et kodet signal, fx et kodet tv-signal.

Cardsharing er en trussel mod tv-stationer og -distributører, når det kommer til at se ulovligt tv. Ifølge en rapport fra 2017 fra Nordic Content Protection, er der omkring 50.000 danskere, der benytter sig af ulovlig cardsharing. Samme rapport slår også fast, at bagmændene årligt tjener omkring 90 millioner kroner på at udbyde pirat-tv i Danmark. Hvis alle de tv-kunder blev konverteret til lovlig tv-distribution, så svarer det til at tv-selskaberne går glip af op mod 500 millioner kroner. Du finder rapporten her.

Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet (SØIK) har skrevet et notat om cardsharing og retspraksis på området, der løbende bliver opdateret. Det finder du her.

I markedsføringslovens § 3 findes en bestemmelse om "god markedsføringsskik". Denne bestemmelse giver efter retspraksis en vis beskyttelse mod illoyal konkurrence, selvom markedsføring af et produkt ikke krænker en immateriel rettighed. Der er mere information om god markedsføringsskik på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Her er link til straffeloven, herunder straffelovens § 299b, der vedrører særligt alvorlige immaterialretlige krænkelser. I straffelovens §§ 187-190 findes en række bestemmelser om en række almenfarlige forbrydelser.

Her er et link til retsplejeloven, der i kapitel 29a indeholder bestemmelser om informationspligt ved krænkelse af immaterielrettigheder m.v. Kapitel 57 indeholder bestemmelser om forbud, der også finder anvendelse for håndhævelse af immaterielrettigheder. Kapitel 57a vedrører reglerne om bevissikring ved krænkelse af immaterielrettigheder. I retsplejelovens fjerde bog findes reglerne om straffeprocessen.

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside finder du en oversigt over de relevante regler , som Styrelsens virksomhed bygger på. Et af regelsættene er Lægemiddelloven, der indeholder særlige regler om forfalskede lægemidler.

Der findes en oversigt over reglerne om produktsikkerhed på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

I EU's toldforordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 om toldmyndighedernes indgriben) finder du reglerne om toldmyndighedernes kontrolbeføjelser i forhold til formodede kopivarer, som indføres fra lande udenfor EU. Toldforordningen beskriver også, hvordan du får toldmyndighedernes aktive håndhævelse af dine IP rettigheder igennem indgivelse af en toldanmodning.

varemærkeforfalskelsesloven finder du supplerende bestemmelser om Toldstyrelsens muligheder for at gribe ind overfor forfalskede produkter. Der findes også en række senere ændringer, som du skal være opmærksom på.

Loven beskriver anvendelse af det Europæiske Fællesskabs forordning på toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder.

cirkulære nr 9553 af 12/07/2007 om samarbejdet mellem toldmyndighederne og produktsikkerhedsmyndighederne er reglerne for Toldstyrelsens indgriben overfor sundhedsskadelige og farlige produkter nærmere beskrevet.

Cirkulæret skal sikre, at produkter indført fra tredjelande overholder produktsikkerhedsreglerne. 

Internationale konventioner

En af de vigtigste internationale aftaler om håndhævelse af immaterielle rettigheder er TRIPS-aftalen (Agreement on Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights), som Danmark ratificerede i 1995.

TRIPS-aftalen indeholder som noget nyt på immaterialretsområdet forpligtelser vedrørende håndhævelsen. Danmarks forpligtelser i henhold til TRIPS-aftalen er detaljeret beskrevet her.. Man kan finde den danske udgave af aftalen her, og den engelske udgave her.

Europarådets konvention om IT-kriminalitet (Convention on Cyber-Crime) blev ratificeret af Danmark i 2005. Konventionens bestemmelser blev gennemført ved lov nr 352 af 19/05/2004 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsretsloven (It-kriminalitet m.v.). Hele den danske tekst til konventionen findes som bilag til bemærkningerne til lovforslaget
  • Vidste du?

    At handlen med falske varer udgør op til 2,5 % af verdenshandlen svarende til omkring 3.050 milliarder?

    Læs mere her

  • Vidste du?

    At den danske toldmyndighed i 2020 tilbageholdte 187.428 kopivarer eller formodede kopivarer.

    Læs mere her

Begreber

Når vi her på hjemmesiden bruger udtrykket ”kopivarer”, henviser det til produkter eller varemærker som er for nærgående efterligninger af andres virksomheders produkter eller varemærker, og som derfor krænker originalproducentens rettigheder. Det kan fx være krænkelser af varemærker, designs, patenter eller ophavsrettigheder. Den slags rettigheder kaldes tilsammen immaterielle rettigheder eller blot IPR (som er en forkortelse af det engelske ”Intellectual Property Rights”).

Immaterielle rettigheder er med til at fremme innovation og kreativitet i samfundet. Det skyldes, at den person eller virksomhed som f.eks. skaber kunst, malerier, musik, litteratur, opfindelser, designs, logoer mv. kan opnå en eneret til det skabte. Eneretten giver rettighedshavere mulighed for at tjene penge på det, som de har skabt. En opfinder kan f.eks. vælge at sælge sin opfindelse til en stor virksomhed. Eneretten forhindrer andre i at udnytte/stjæle ideen uden rettighedshaverens tilladelse. Eneretten varer i en vis periode og kan betragtes som en belønning for den kreative indsats ved skabelsen af produktet.

Eneretsbeskyttelsen er lovbestemt i blandt andet ophavsretsloven, varemærkeloven, designloven, patentloven m.v. Du finder en oversigt over lovene her.

Det er forskelligt, hvad der er beskyttet efter de enkelte love om disse rettigheder. Et produkt kan godt være beskyttet af flere rettigheder samtidig.

F.eks. er lægemidler en produkttype, der ofte er beskyttet af flere rettighedstyper. Selve lægemidlet kan være beskyttet af et patent, dels på en særlig fremgangsmåde til fremstilling af lægemidlet, dels på selve det aktive stof og dels på anvendelsen af lægemidlet. Tabletternes udformning kan være designbeskyttet. Endelig kan navnet på lægemidlet være beskyttet som varemærke.

Særligt om parallelimport

Kopivarer bliver nogle gange forvekslet med parallelimport, men begreberne er ikke identiske.

Parallelimport betyder kort fortalt, at forhandleren køber ægte varer i et andet land og importerer dem til Danmark. Afhængig af, hvorfra og hvortil parallelimport sker, kan det være fuldt ud lovligt. Lovlig parallelimport kan ofte komme forbrugere til gode i form af lavere priser. Butikskæden Normal er et eksempel på en virksomhed, der parallelimporterer varer.

Parallelimport er baseret på principperne om såkaldt konsumption. Disse principper indebærer, at originale varer, der lovligt er blevet markedsført, normalt må videresælges, uden at der skal indhentes tilladelse fra rettighedshaver. Rettighedshavers beføjelser er med andre ord opbrugt (konsumeret) i forbindelse med den oprindelige markedsføring.

Når et produkt er markedsført i et EU/EØS-land, kan det frit markedsføres i hele EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, der udgøres af EU-landene samt Island, Norge og Liechtenstein). Er produktet derimod ikke markedsført i EØS, kan det ikke uden rettighedshaverens samtykke markedsføres i EU (retten er ikke konsumeret). Sker dette alligevel, er der tale om ulovlig parallelimport.

  • Vidste du?

    At du kan anmode toldmyndighederne om (gratis) at se efter kopier af dine varer og tilbageholde kopierne, når de er på vej ind i EU.

    Læs mere her

  • Vidste du?

    At du kan få information og vejleding om bekæmpelse af kopivarer ved at kontakte Hotline om kopivarer hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

    Læs mere her

Konsekvenser ved IPR-krænkelser

Sanktionerne ved IPR-krænkelser tæller bl.a.:

Destruktion 

Kopivarer kan kræves destrueret.

Erstatning

Hvis du handler med kopivarer erhvervsmæssigt, kan du blive dømt til at betale erstatning til rettighedshaveren. Erstatningen fastsættes som udgangspunkt til det tab, som den krænkede rettighedshaver har lidt, men kan også omfatte et rimeligt vederlag for den uberettigede benyttelse og godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

Straf

Eneretslovene, herunder lovene om ophavsret, varemærkeret, designret mv. indeholder alle regler om bøde-og fængselsstraf. Hvis du handler med kopivarer erhvervsmæssigt, kan du blive idømt en bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan stige til 6 års fængsel ved særligt grove overtrædelser. Bøde gives kun ved mindre overtrædelser.

Gæt engang

Hvordan kan du forhindre, at kopier af dine varer kommer ind i EU?