Se hvad du kan gøre, hvis du har købt en kopi

Hvad kan du gøre?

Uanset om du handler i en netbutik eller i en fysik butik, kan du blive snydt. Her er nogle tips til, hvad du kan gøre, hvis du har købt en kopivare.

printUdskriv
Hvor har du købt varen?

Du har forskellige muligheder, alt efter om varen er købt i Danmark eller i udlandet:

Informer originalproducenten

Du kan hjælpe, med at bekæmpe kopivarer, ved at videregive information om kopivaren til originalproducenten. Originalproducenten kan medvirke til at få stoppet kopisten. Du kan hjælpe ved at oplyse originalproducenten om kopivaren - og ved f.eks. at medsende fotos af annoncen og det købte kopiprodukt. Det gør det lettere for originalproducenten at undgå kopiering i fremtiden. På den måde yder du et vigtigt bidrag i kampen mod kopivarer.

Ulovlig medicin

Drejer det sig om ulovlig/forfalsket medicin, kan du informere Lægemiddelstyrelsen.

Farlige produkter

Drejer det sig om andre farlige produkter, f.eks. elektriske artikler, kan du informere Sikkerhedsstyrelsen.

Er du i tvivl, om du har købt en kopi?

Se tjeklisten til nethandel og tjeklisten til shoppingturen.

 

Var Informationen nyttig?


Er varen købt i Danmark?

Her kan du læse, hvad du kan gøre, hvis du har købt en kopivare i Danmark.

printUdskriv
Varen er købt i en almindelig butik

Hvis du har købt en vare, i en almindelig fysisk butik i Danmark, er købet omfattet af købelovens reklamationsret på 2 år. Efter købelovens regler lider varen af en såkaldt mangel, hvis forretningen har givet forkerte eller vildledende oplysninger før købet. Det betyder, at hvis forretningen har solgt dig en vare, der efterfølgende viser sig at være en kopivare, og du ikke var klar over det, har du ret til enten at få ombyttet varen til en original vare eller at få pengene tilbage. Læs mere om købelovens reklamationsret her.

Varen er købt i en dansk netbutik

Når du handler i en dansk netbutik, har du altid 14 dages fortrydelsesret, fra du modtager varen. Du har ret til at returnere varen uden nogen begrundelse. Læs mere om fortrydelsesretten her. Hvis du først senere opdager, at varen er en kopi, kan du ikke længere fortryde købet. Købet er i stedet omfattet af købelovens regler, og du har derfor 2 års reklamationsret.

Hvordan har du betalt i netbutikken?

Hvis du har betalt med betalings- eller kreditkort, hvor du indtaster dit kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, og varen ikke dukker op, eller der bliver hævet for meget på dit kort, har du mulighed for at få pengene tilbageført til din konto via din bank. Hvis banken skal tilbageføre pengene, er det vigtigt, at du også selv er aktiv i sagen. Læs mere om dine muligheder, hvis der opstår problemer med betaling ved nethandel på forbrug.dk.

Du har i nogle situationer mulighed for at få tilbage ført dine penge, hvis den vare du har købt, viser sig at være en kopivare. Det kræver blandt andet, at betalingen er gennemført med MasterCard eller Visa-delen af dit Visa/Dankort, samt at du kan dokumentere, at der er tale om en kopivare. Kontakt dit pengeinstitut for mere information herom.

Varen er købt på internetauktion

Når du handler på en dansk netauktion er det som udgangspunkt altid et forbrugerkøb. Det betyder, at du normalt har 14 dages fortrydelsesret fra du modtager varen, og at du har ret til at returnere varen uden nogen begrundelse. Læs mere om dine rettigheder på netauktioner her. Hvis du først senere opdager, at varen er en kopi, kan du ikke længere fortryde købet. Købet er i stedet omfattet af købelovens regler, og du har derfor 2 års reklamationsret.

Når du handler på en netauktion er det særligt vigtigt for dig at vide, om du handler med en erhvervsdrivende eller en privatperson, da dine klagemuligheder afhænger af det. Det afhænger bl.a. af, om internetfirmaet har solgt varen i eget navn, og derfor står som sælger, eller om sælgeren er en privatperson, og internetfirmaets rolle blot har været at formidle handlen.

Klagemuligheder

Du skal altid forsøge at løse problemet med sælgeren først. Klag så hurtigt som muligt, og klag skriftligt, så du senere kan dokumentere, at du klagede hurtigt. Kan du og sælgeren ikke blive enige om en løsning på problemet, kan du gå videre med din klage.

Er varen købt hos en netbutik, der er etableret i Danmark, kan du klage til Center for Klageløsning. Når du har handlet inden for Danmarks grænser afhænger det af, hvilken vare, du har købt, hvilken klageinstans, der kan behandle en klage. Du kan læse mere om dine klagemuligheder her.

 

Var Informationen nyttig?


Er varen købt udlandet?

Her kan du læse, hvad du kan gøre, hvis du har købt en kopivare på en rejse eller i en udenlandsk netbutik.

printUdskriv
Fortrydelsesret ved køb i netbutik inden for EU

Når du handler i en netbutik inden for EU, Norge eller Island, har du på langt de fleste typer af varer mindst 14-dages fortrydelsesret, fra du modtager varen. Læs mere om dine rettigheder hos Forbruger Europa.

Vil du klage over køb fra en udenlandsk netbutik?

Har du handlet på nettet, og modtager du bagefter en kopivare, kan du på Forbrug.dk læse om dine muligheder for at klage. Hører netbutikken hjemme i EU, Norge eller Island, kan du klage hos Forbruger Europa.

Har du betalt med kreditkort ved køb i netbutik?

Hvis du har betalt med betalings- eller kreditkort, hvor du indtaster dit kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, og varen ikke dukker op - eller der bliver hævet for meget på dit kort - kan du få pengene tilbageført til din konto via din bank. Hvis banken skal tilbageføre pengene, er det vigtigt, at du også selv er aktiv i sagen. Læs mere om dine muligheder, hvis der opstår problemer med betaling ved nethandel på forbrug.dk.

Du har i nogle situationer også mulighed for at få tilbageført dine penge, hvis den vare, du har købt, viser sig at være en kopivare. Det kræver blandt andet, at betalingen er gennemført med MasterCard eller Visa-delen af dit Visa/Dankort, samt at du kan dokumentere, at der er tale om en kopivare, og at du ikke vidste dette, da du købte varen. Kontakt dit pengeinstitut for mere information herom.

Køb på rejser i udlandet

Når du handler på rejser i udlandet, skal du være opmærksom på, at det er lovgivningen i det land, du handler i, der regulerer dine rettigheder. Du skal normalt klage til den udenlandske sælger, hvis der opstår problemer med varen. Det er også klagenævn og domstole i sælgers land, der har kompetence til at behandle sagen. Er varen købt i EU, Norge eller Island, kan du klage hos Forbruger Europa.

Læs mere om hvad du må tage med hjem fra rejsen

Var Informationen nyttig?