Støtter du organiseret kriminalitet?

Publiceret 10-06-2020

Narkohandel. Hvidvask. Menneskehandel. Det er blot nogle af de ting, du risikerer at støtte, hvis du køber kopivarer.

Gør en forskel
Vælg ægte varer i stedet for kopivarer, når du shopper.

Tjekliste til nethandel:
Her er tips til, hvordan du undgår kopivarer på nettet.

  1. Er der sprogfejl og skæve priser?
  2. Er prisen mistænkelig lav?
  3. Er webshoppens kontaktoplysninger mangelfulde eller falske? Tjek også "Om os"-siden.
  4. Er webadressen mærkelig?
  5. Er betalingsmulighederne mistænkelige?
  6. Betal altid med kort, så du kan benytte indsigelsesordningen! Kontakt din bank.

...og husk: Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også!

Få flere gode råd til at undgå kopivarer når du handler på nettet.

Se også tjeklisten til at undgå kopivarer i fysiske butikker.

Hvad gemmer sig i Julie Hermans kopitaske?

En række influencers viser, hvad kopivarer kan gemme på

En række influencers viser, hvad kopivarer kan gemme på
  
Astrid Olsen @astridaeroe


Julie Hermann @juliemarie_hermann


Nicholas Kawamura @nichokawamura


Karo Dall @karodall


Kristine Sloth @kristiinesloth


Sandra Willer @sandrawiller


Rebecca Dahl @rebeccacharlottedahl


Freja Wewer @frejawewer


Josefine Simone @josefinesimonedahl

Virkeligheden bag kopivarer
’Hvad gemmer dine kopivarer på?’ er en kampagne lanceret af Patent- og Varemærkestyrelsen, der skal oplyse danske unge om, hvad man risikerer at støtte, hvis man køber kopivarer.

Det er i vidt omfang organiserede kriminelle grupper, der står bag handlen med kopivarer. Disse grupper er ofte også involveret i anden alvorlig kriminalitet som fx handel med narkotika, ulovlig våbenbesiddelse, hvidvask, skatteunddragelse, dokumentfalsk, farlige arbejdsforhold og menneskehandel.

Er du i tvivl?
Er du i tvivl om noget – fx om reglerne eller hvordan du spotter en kopivare – er du altid velkommen til at kontakte Hotline om kopivarer. Ring på telefon 22 60 56 87 (på hverdage kl. 9.30 – 11.30) eller send en mail til enforce@dkpto.dk. Hotlinen drives af Patent- og Varemærkestyrelsen.

Se eksempler på alvorlig og organiseret kriminalitet
Ny rapport fra den europæiske politienhed (Europol) og den europæiske varemærkeorganisation (EUIPO) viser, at de kriminelle grupper bag handlen med kopivarer, i vidt omfang også er involveret i andre former for alvorlig kriminalitet. Europol har siden 2016 afsløret en række sager og netop offentliggjort disse i rapporten IP crime and its link to other serious crimes


Narkotikahandel
I Spanien har vi set alvorlige sager, hvor organiserede kriminelle grupper har handlet med forfalsket medicin og falske luksusprodukter, mens de parallelt med dette i stor stil også har solgt narkotika og marihuana. Handlen i Spanien trækker tråde til flere lande i og udenfor EU.


Ulovlig våbenbesiddelse 
I mange operationer beslaglægges kopivarer sammen med andre ulovlige produkter som fx våben. Våben er ofte konfiskeret fra ulovlige fabrikker eller lagre kontrolleret af kriminelle grupper. Skydevåben bruges fx af de kriminelle grupper til at true deres arbejdere, bandemedlemmer eller konkurrenter. Europol-rapporten nævner fx aktioner i Grækenland og Portugal, som, i tillæg til produktion og salg af falske mærkevareprodukter (som tøj, sko, tasker, briller mv.), også afslørede besiddelse af en mængde ulovlige våben.


Tvangsarbejde og menneskehandel
Tvangsarbejde og menneskehandel er til stede i et stort antal lovovertrædelser, og kopihandel er desværre ingen undtagelse fra brugen af denne moderne form for slaveri. Europol afslører sager med tråde til UK, Ungarn, Portugal, Spanien, Litauen og Belgien, hvor personer har været tvunget til at arbejde under usikre forhold og har været udsat for forskellige former for fysisk og psykisk misbrug. I en konkret sag var en række arbejdere indkvarteret fire meter under jorden i en bunker til produktion af falsk tobak. De arbejdede her under ekstremt farlige og giftige forhold uden at måtte forlade området. I en anden sag var arbejderne låst inde, og i en tredje – omhandlende produktion af falske smartphones – var illegale arbejdere fra Kina indkvarteret i et hus til produktion under dårlige forhold.


Livsfarlige arbejdsforhold 
Arbejdsforholdene under de kriminelle grupper kan også have fatale konsekvenser. Vold og drab er ikke kun relateret til andre former for kriminalitet, men også til kopihandel. Europol-rapporten omtaler blandt andet et tilfælde, hvor to personer er døde, og 16 kom til skade, som følge af en brand i et lager i Spanien, der blev brugt til produktion af falsk tobak.

 

Se pressemeddelelsen fra Patent- og Varemærkestyrelsen. 

Tak til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), som har finansieret kampagnen. 

Se flere nyheder

Vis flere